Ida Lejre Dyreborg: Uden Titel
Ida Lejre Dyreborg: Uden Titel
Ida Lejre Dyreborg præsenterer sig selv sådan:
”Mit navn er Ida Lejre Dyreborg, jeg er 18 år og kommer fra Faaborg. Jeg har altid elsket at tegne, og når jeg forsøger at huske tilbage, så har jeg tegnet lige siden, jeg kunne holde på en blyant. Det at tegne har altid været et slags frirum for mig, det er der, hvor jeg glemmer alt om alting, og hvor jeg kan svæve ud i mine endeløse tanker. Jeg tegner og maler, når jeg er trist, tvivlende, men også når jeg mærker, at livet bobler inden i mig, og glæden presser sig på, for når jeg tegner og maler, glemmer jeg alt om tid og sted, og de bekymringer, der kan presse sig på.
Ansigter fascinerer mig, og de mange følelser og nuancer, der kan blive udtrykt i et menneskes ansigt, har altid interesseret mig. Tanken om, at hvert enkelt menneske på denne jord går rundt med hver deres historie og livserfaringer, tiltaler mig.
Jeg maler dagligt, og mit liv med skitser, kul, olie og lærred fylder mig med glæde og tro på en fremtid. En fremtid, der ellers, for et ungt menneske som mig, kan virke uoverskuelig og indimellem faktisk også meningsløs – men i arbejdet med maleri finder jeg mit frirum.”
Søren Martinsen: Ladegårdsalléen
Søren Martinsen (f.1966).
Martinsens oliemalerier og grafiske værker beskæftiger sig hovedsageligt med landskabet og hans visuelt stærke og meget gennemarbejdede værker har ofte et næsten fotografisk præg. I værkerne er udgangspunktet, at landskabet hverken er mere eller mindre end hvad vi lægger i det – det er et produkt af os selv, med de spor vi sætter i naturen – hvordan vi har formet landskabet, der omgiver os. I modsætning til de ting, der ligger ude forbi horisonten, er landskabet noget at forsøge at forstå og forholde sig til.
Landskabets former set fra satellithøjde med dets opdelinger i mønstre tangerer det abstrakte maleri med - en ny måde Søren Martinsen genkender og viser os vores verden på.
Men også mennesket er der blevet plads til i Martinsens nye malerier af statuer, der fungerer som en nyskabelse af portrætgenren. Med deres forvitrede træk giver statuerne både mindelser om de ufattelige lidelser, menneskeheden gennemgår for tiden, og viser kroppen set som et landskab hvorpå eksistensen trækker sine spor.
Søren Martinsen har udstillet på SMK og er tildelt priser og anerkendelser, herunder Eckersberg Medaillen.
Made with
Easy Website Builder