FORÅR 2024

Birgitte Lykke Madsen
Klaus Bircholdt
Generalforsamling

Se yderligere om foreningen her

Birgitte Lykke Madsen

Danske Billeder

10. februar til 1. april 2024 i Konservesgaarden, Faaborg Museum
Åbningstider følger Faaborg Museum
Fernisering lørdag 10. februar 2024 kl. 12

Mobirise Website Builder

Birgitte Lykke Madsen: Vadehav, II, 2021


Birgitte Lykke Madsen (f. 1960) præsenterer udstillingen således:

”Danske Billeder” er startet op i foråret 2020, forårsaget af pandemiens bud om at ”blive hjemme”.
Med vandrestøvler og skitseblok har jeg tegnet og gjort noter på mine ture rundt i Danmark, og dette spring ud i naturen har udviklet farven, lyset og fortællingen i mine værker. Den viden jeg indtil nu har udviklet i min kunstneriske praksis – at arbejde tæt sammen med skitseblokken og notatet – tilfører fortællingen i mine oliemalerier en ny fortættethed, hvor historien ikke fortælles færdig, men opstår som et screenshot fra en film. Et øjebliksbillede undervejs, hvor fortællingen færdiggøres i beskuerens egen referenceramme. Under arbejdsophold fra Tisvilde til Sønderho, har jeg udforsket Danmarks natur og åbnet mig for stedernes sjæl og kontraster.

Birgitte Lykke Madsen er uddannet på Det Fynske Kunstakademi 1981-86, malerskolen.

Birgitte Lykke Madsen viser i denne udstilling bl.a. processen til at nå det færdige oliemaleri. Der vises skitser og udstilles noter og tekster, som sammen med værkerne udgør fortællingen om Danske Billeder. Et enkelt siderum i udstillingen – Retro Rum - giver et lille indblik i serier af malerier, skabt gennem årene, sådan at udstillingen som helhed fortæller om kunstnerens praksis og oeuvre.

Hjemmeside: www.lykkemadsen.dk 

Klaus Bircholdt

Wabi-sabi som Fotografi

4. maj til 9. juni 2024 i Konservesgaarden, Faaborg Museum
Åbningstider følger Faaborg Museum
Fernisering lørdag 4. maj 2024 kl. 12

Mobirise Website Builder

Klaus Bircholdt: Uden titel


Klaus Bircholdt (f.1951) præsenterer udstillingen således:

Wabi-sabi er en japansk filosofi og kan groft oversættes til ”simpel ufuldkommen aldrende skønhed”. At skønhed kan findes i det gamle, det daglige og det ufuldkomne, og at alt er i en tilstand af overgang fra eller til intetheden.
Intet varer evigt, intet er færdigt og intet er perfekt. Det er de tre sandheder i en centreret æstetik om accept af forgængelighed og ufuldkommenhed. De åbner døren til den realistiske påskønnelse af en dybere skønhed.
En japansk følsomhed over for naturlige processer og materialer, og til glæden ved enkelhed. Mens klassiske vestlige æstetiske idealer er skønhed og perfektion, af symmetri og en fin finish, er wabi-sabi mere realistisk. Wabi-sabi fotografering kan siges at mærke og fange denne skønhed, for andre at se og opleve den oversete skønhed, af slidt og forvitret skønhed.


Klaus Bircholdts fotografier er repræsenteret i permanente samlinger på Det Kongelige Bibliotek, Den Sorte Diamant og Dansk Museum for Fotokunst, Kunstmuseum Brandts i Odense. Han har tidligere bl.a. været repræsenteret på Charlottenborgs Forårsudstilling og Den Frie, Kunstnernes Efterårsudstilling.

I udstillingen ”Wabi-sabi som Fotografi” indgår fotografier fra 14 lande .


Generalforsamling

14. maj 2024
Læs programmets detaljer her

Mobirise Website Builder

Offline Website Software